Med over 50 deltagere løb den danske vinterlejr af stablen d. 26.-28. januar 2024 i Kalundborg! Flere danske klubber var repræsenteret på lejren. Lejrens gæsteinstruktør var Senpai Samuel Hallas!
Med over 50 deltagere løb den danske vinterlejr af stablen d. 26.-28. januar 2024 i Kalundborg! Flere danske klubber var repræsenteret på lejren. Lejrens gæsteinstruktør var Senpai Samuel Hallas, som netop er hjemvendt fra et års træningsophold i Fukuoka, Japan.
Udover Senpai Samuel var Shihan Jan Bülow, Shihan Jesper Trier, Sensei Christian Lippert, Sensei Benno Rasmussen, Sensei Sally Breer, Sensei Tine Marcher og Senpai Nikolaj Lunn Jensen også instruktører – dette lagde et utrolig højt niveau for lejren!
Træningspassene bød på kumite, kata og udendørstræninger. Det var tydeligt at mærke, hvad et år i Japan har gjort for Senpai Samuels forståelse af karate, og det var utrolig spændende at høre historierne fra året, der er gået. Senpai Samuel fokuserede meget på, hvorfor det er nødvendigt at bruge sin hofte, når man støder, og hvor vigtig smidighed er for en karate-ka.
Senpai Samuel underviste både i teknik, styrke og sparring, hvor der var rig mulighed for at lære nyt og udfordre sig selv. Under weekenden blev deltagerne delt i et katapas og et kumitepas. Kumitepasset bestod blandt andet af en ”japansk opvarmning”, som bød på række styrkeøvelser, sparring og teknisk træning. I katapasset var der ligeledes fokus på teknikken – her var der gode muligheder for at lære fra en underviser, man ikke normalt træner under.
Efter fredagens nattræning og lørdagens 3 træningspas blev det tid til søndagen, som først bød på et træningspas med mere kampteknik og herefter Senpai Samuels udstrækningsrutine efterfulgt af et pas, hvor deltagerne igen kunne vælge mellem kumite og kata. Lejren blev afsluttet med 50-mands-kumite, hvor alle deltagerne kæmpede mod hinanden i 50 minutter.
Lejren var en stor succes, og det var meget givende at have Senpai Samuel som underviser til årets første arrangement – det kan kun blive et godt år!
Stort tak til Senpai Samuel for at komme og dele ud af sin viden og store erfaring!
Tekst;Liv Toldbod Helgesen